torsdag den 28. marts 2019


 HAL 16 - En del af Historisk havn Helsingør

Museet for Søfart

 
Der henvises i øvrigt til Hal 16’s web site


 Læs mere om projektet her. 





***  NY WEB SITE : LYSTSEJLADS DANMARK …
… er i luften, og her efterlyses ældre lystfartøjers historie, og udover disse fartøjer vil der løbende blive tilføjet oplysninger om bådebyggere, værfter, konstruktører m.v. – Ejerne af flere af HAL 16’s både søger efter bådenes historie, og alle opfordres generelt til at bidrage, hvis man ligger inde med oplysninger. – Kender du din båd historie, eller kunne du også have brug for lidt hjælp? – Kontakt i så fald: juniorbaads.registeret(a)gmail.com



Foreningen Maritimt Værksted Hal16 inviterer i samarbejde med M/S Museet for Søfart, Kjøbenhavnske Træsejlere samt TS Træskibs Sammenslutningen alle træsejlere til kapsejladsen ”Øresund på langs” lørdag den 8. august 2020. –  Læs invitationen her og følg med på Hal 16’s Facebook-side.


Den historiske KDY-15 m² Juniorbåd J-99 er på vej til Hal 16, og vi søger derfor frivillige til dannelsen af et laug, der kan stå for renoveringen og sidenhen bemandingen af båden, når sejlturene går ud på Øresund eller til fjernere farvande …



Bådene i Hal 16:

I hal 16 renoveres 12 forskellige både af ejerne eller foreningens frivillige. Bådene er på hver deres måde historiske, og især for de ældstes vedkommende søges der tillige efter bådenes historie.


***  ”BELLINA” – BYGGET I RØDBYHAVN I 1997-2000 …
Båden er en replika af en kragejolle med sprydstagssejl.

Båden er velsejlende og lå tidligere i Furesøen, men fra søsætningen i 2019 er det planen, at båden skal ligge i Kulturhavnen i Helsingør. – Båden ejes i dag af Hal 16. – Læs og se videoen om den fantastiske dag den 27. marts 2019, og læs artiklen i Helsingør Dagblad 1. april 2019.


Der skal skiftes et par bord, og dækket trænger også til en opfriskning …

***  ”LET” – BYGGET AF N.H. NIELSEN – SKOVSHOVED I 1888 …
Halvdæksbåden ”LET” er bygget af fyr på eg som en Kragejolle (6,9 m/2,45 m bred), og den er så vidt vides Danmarks ældst-byggede lystfartøj.

Af det danske nationalitetsbevis dateret 31. maj 1935 fremgår:
”Fartøjets tonnage af Rummet under Maalingsdækket: 2,55 Tons
Brutto Register-Tonnage: 2,86 Tons
Netto Register-Tonnage: Do. 

Målebrevet er udstedt den 8. juli 1945 af Sundby Sejlforening. – Båden blev i 2014 fundet i Gilleleje, hvor den sidste private ejer havde opgivet at redde båden. Båden blev foræret til og ejes i dag af Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub, og du finder her klubbens egne både. Læs mere om ”LET” i KLASSISK TRÆBÅD nr. 127 – side 5-8. – Der arbejdes p.t. på at finde alle tidligere ejere, og kan du bidrage, bedes du kontakte juniorbaads.registeret(snabela)gmail.com.  – Listen med links til fundne oplysninger samt den præliminære ejerliste finder du her.


13.04.2019 – To tidligere ejere af ”LET” kom i dag på besøg. De havde begge medbragt papirer, der er relateret til båden, og disse blev overdraget til Henrik. – Dermed faldt endnu nogle brikker på plads, og et par ”nye navne” kan forhåbentlig også bidrage til, at vi kan finde flere tidligere ejere.


***  ”YODA” – BYGGET I HILLERØD 1997 …
Båden er en replika af en sjægt, der i 1909 blev bygget af møllebygger Dam i Sillerslev på Mors. Den originale båd findes i dag på Fiskeri- & Søfartsmuseet i Esbjerg. – Se Sjægteregisteret her.

Denne replika lå tidligere i Marrebæk Havn, men fra søsætningen 2019 skal båden ligge i Kulturhavnen i Helsingør.

 



***  ”LINN” – BYGGET I ?  19?? …
Båden er en motorjolle … og er så vidt vides bygget i Raa i Skåne, Sverige.



***  ”DELFIN” – BYGGET I THISTED I 1927 …
Båden er en uklasset 45 m² Spidsgatter tegnet af Aage Utzon og bygget af lærk på eg. Når båden er sejlførende ses ”S 45  2” i sejlet. – Læs mere om båden i KLASSISK TRÆBÅD nr. 135 – side 13/14. – Du kan her læse Karl Hillers beretning i Sejl & Skrue 1952 nr. 11. Her fortælles om ”Holiday’s” tur i Den Svenske Skærgård, og du kan læse det sidste afsnit her (gå til årgang 1953).

Klik her for at se de oplysninger, der indtil nu er fundet om denne båd. – Vi søger fortsat efter bådens historie og prøver at få identificeret alle de tidligere ejere, ligesom vi forsøger fortsat at afsløre mystikken om ”klassespidsgatterens fødsel”. – Hvis du kan bidrage, bedes du kontakte juniorbaads.registeret(snabela)gmail.com.

***  ”SKRAKUNGEN” – BYGGET I 1940 I ÖSTHAMMAR …
Båden er en 28 fods Østersø-krydser tegnet af og bygget i 1940 af norsk/svenske Jac. M. Iversen (1884-1974) i Östhammer nord for Stockholm. – Se tegningen af ”Skrakungen” og her kan du læse mere om Jac. M. Iversen.



***  ”FREJA” – BYGGET PÅ SYDFYN I 196? …
Båden er en 19 fods klinkbygget motorjolle og er så vidt vides bygget på Sydfyn. – Båden har i vinteren 2018/2019 fået ”den helt store tur og forventes søsat ultimo april. Hjemhavnen vil fremover være Hvidovre. – Læs mere om båden i KLASSISK TRÆBÅD nr. 138 – side 12-15.



***  ”DAGMAR” – BYGGET I STOREBRO 1967 …
Båden er en Solö Aqua Cabin klinkbygget i mahogni, og den nuværende ejer overtog den i maj 2018. I vinteren 2018/2019 er alt over vandlinjen blevet renoveret og til efteråret kommer båden tilbage til Hal 16, hvor alt under dæk skal renoveres. – Søsætning er planlagt til 10. maj 2019 og hjemhavnen bliver Hornbæk.


Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer (DFÆL) er foreningen for alle med interesse for at bevare flåden af klassiske lystfartøjer. – Her finder du foreningens Facebook-side og her finder du bådregisteret. – Foreningen udgiver 4 gange årligt, og artikler om både fra Hal 16 finder du her:
”DELFIN” er omtalt i KLASSISK TRÆBÅD nr. 135 – side 13/14.


Denne site er på et privat initiativ oprettet som et supplement til HAL 16’s officielle web site. – Du er velkommen til at sende dine kommentarer og/eller forslag til forbedringer til juniorbaads.registeret(snabela)gmail.com, men du må ikke forvente at modtage svar på din henvendelse.


©  JUNIORBAADSREGISTERET – 2020

  HAL 16 - En del af Historisk havn Helsingør Museet for Søfart   Der henvises i øvrigt til Hal 16’s web site   Læs mere...